Fysiske rammer

Første Skridt er beliggende på Valnæsvej 3, Vålse, Nørre Alslev, 4840, i en rummelig ejendom i Guldborgsund Kommune. Med et hus på 378 kvadratmeter og en imponerende grund på hele 18.309 kvadratmeter skaber vi de perfekte rammer for en tryg, udviklende og inspirerende hverdag for vores beboere. Huset er indrettet med fokus på både fællesskab og privatliv, så du altid kan finde plads til det, du har brug for.

Husets faciliteter

Ejendommen er indrettet med alt, hvad der skal til for at skabe en hyggelig og funktionel hverdag

Et stort og indbydende køkken-alrum, hvor vi samles om madlavning og måltider.
Et aktivitetshjørne med bordtennis, bordfodbold og et Playstation-hjørne til sjove stunder med de andre beboere.
En stor have med rig mulighed for boldspil, trampolin og afslapning under åben himmel.
Individuelle værelser, som du kan indrette, så det føles som dit eget hjem.
billed af børne og ungehjemmet

Kæmpe grund med medbestemmelse

Første Skridt råder over en grund på hele 18.309 kvadratmeter, som vi ønsker at udvikle i samråd med vores beboere. Du får mulighed for at være med til at bestemme, hvordan området skal udnyttes. Om det skal være til boldbaner, haveprojekter, udendørs fitness eller noget helt andet, er op til fællesskabet. Vi tror på, at inddragelse og medbestemmelse giver ejerskab og styrker fællesskabet.

Et hjem for udvikling

Hos Første Skridt er rammerne skabt for at give dig både tryghed og muligheder for at udvikle dig. Med plads til fordybelse, kreativitet og sjove aktiviteter hjælper vi dig med at tage de første skridt mod en lysere fremtid – altid med støtte fra os.