Oplevelser og aktiviteter
Hos Første Skridt mener vi, at oplevelser og aktiviteter er en vigtig del af en tryg og udviklende hverdag. Derfor tilbyder vi både spændende udlandsrejser, månedlige udflugter og lokale fritidstilbud, der giver dig mulighed for at udforske nye interesser og skabe gode minder.
Udlandsrejser og udflugter
Når du bor på Første Skridt, bliver du inviteret med på ferier til udlandet, typisk i sommer- eller vinterferien. Udover at skabe fantastiske minder, giver det dig mulighed for at opleve nye kulturer og fællesskaber på en sjov og lærerig måde.
Vi arrangerer også månedlige udflugter til spændende steder. Det kan være alt fra en dag i Zoologisk Have eller Tivoli til adrenalinfyldte oplevelser som gokartkørsel eller klatreparker.
Ferie til Bosnien eller Spanien
Gokart og Go-high – klatring
Weekend i Lalandia
Udflugt til Tivoli eller Bakken
Lokale fritidstilbud
Vi opfordrer dig til at deltage i sports- og aktivitetstilbud i lokalområdet. Det giver dig mulighed for at møde nye mennesker, udforske interesser og være en del af et større fællesskab.
Aktiviteter i huset
Hjemme på Første Skridt har vi også mange muligheder for sjove og hyggelige aktiviteter. Du kan spille bordfodbold eller bordtennis, hoppe på trampolinen i haven. Vi har også faciliteter som computer og spillekonsol, så der er altid noget at lave – både alene og sammen med de andre.
På Første Skridt handler det ikke kun om at have det sjovt – vores aktiviteter hjælper dig med at opbygge nye færdigheder, styrke din selvtillid og lære at indgå i forskellige fællesskaber. Uanset om det er på fodboldbanen, i motionscenteret eller på en tur til udlandet, er vi her for at støtte dig hele vejen.
.