For sagsbehandlere
Praktisk info og fagligt overblik: målgruppe & lovgrundlag, visitation, tværfagligt samarbejde (skole, sundhed, PPR) samt kontaktoplysninger.
Hurtigt overblik
- Vores hjem har plads til 6 børn- og unge i alderen 10–17 år.
- Godkendt efter Barnets Lov § 43, stk. 1 nr. 6 og stk. 3.
- Arbejder med: omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelser, udadreagerende adfærd.
Kontakt
- E-mail: kontakt@foerste-skridt.dk
- Mobil: +45 53 30 40 69
Målgruppe & lovgrundlag
Første Skridt er godkendt under følgende bestemmelser i Barnets Lov:
§ 43, stk. 1 nr. 6 og stk. 3
Vores hjem har plads til 6 børn- og unge i alderen 10-17 år.
Vi arbejder med børn og unge, med:
★ Omsorgssvigt
★ Tilknytningsforstyrrelser
★ Udadreagerende adfærd
Vi arbejder med unge, både drenge og piger, der har en almindelig kognitiv udvikling, men som oplever udfordringer med at udvikle nødvendige psykiske og sociale færdigheder. Disse unge kan have svært ved at navigere i samfundets forventninger og krav. De unge kan have oplevet svære livsbetingelser, såsom omsorgssvigt, traumatiske hændelser, tab eller forskellige former for overgreb.
Mange har manglet stabile rollemodeller og trygge rammer, hvilket har skabt udfordringer med selvtillid og tillid til omverdenen.
Visitation
For spørgsmål om visitation og igangværende forløb bedes du kontakte forstander Cem Saqi på tlf. 53 30 40 69.
Når en ung henvises til Første Skridt, skal alle relevante dokumenter og oplysninger sendes via sikker mail. Disse oplysninger
danner grundlaget for et møde mellem kommunen og Første Skridt, hvor det vurderes, om vores tilbud passer til den unges behov.
Det er afgørende, at alle nødvendige oplysninger er inkluderet for at sikre en grundig vurdering.
Kommunen modtager vores vurdering både skriftligt og telefonisk. Hvis vi vurderer, at Første Skridt er det rette sted for den unge, planlægger vi i fællesskab den videre proces, herunder indflytningsforløb og samarbejdsmøder. Hvis vi ikke kan tilbyde en plads, giver vi en kort begrundelse og hjælper gerne med at finde alternative løsninger.
Vi prioriterer en tæt dialog med kommunen og tilbyder at holde statusmøder kvartalvis . Her evalueres behandlings- og handleplanen, og vi aftaler nye fokusområder for den unge. Det første statusmøde finder sted senest tre måneder efter indflytning. Inden hvert møde fremsender vi en statusrapport, der giver overblik over forløbet og kan bruges som udgangspunkt for drøftelserne.
Tværfagligt samarbejde på Første Skridt
På Første Skridt prioriterer vi et stærkt tværfagligt samarbejde for at sikre, at de unge modtager den bedst mulige støtte og udvikling. Vi arbejder tæt sammen med skoler, sundhedsfaglige aktører og andre relevante instanser for at skabe helhedsorienterede løsninger, der understøtter den enkelte unges behov og potentialer.
Skole
Hos Første Skridt samarbejder vi med både folkeskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud i og omkring Guldborgssund for at sikre, at vores beboere får den bedst mulige skolegang. Vi arbejder tæt sammen med skolerne for at skabe trygge og inkluderende rammer, der tager hensyn til den enkelte unges behov.
Vores forstander, der har mange års erfaring som PPR-psykolog, har en dyb indsigt i skolemiljøer og hvordan man bedst arbejder med børn og unge med særlige behov. Denne erfaring sikrer, at vi kan bidrage aktivt til at udvikle tilpassede løsninger, der fremmer trivsel og læring.
Sundhedsfaglige samarbejder
Vi har et tæt samarbejde med speciallæger, psykologer og distriktspsykiatrien i regionen. Dette sikrer, at de unge får adgang til relevante behandlings- og støttetilbud, som kan understøtte deres trivsel og mentale sundhed.
PPR
Hos Første Skridt samarbejder vi tæt med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) for at sikre en helhedsorienteret indsats omkring de unges skolegang og trivsel. Med vores forstanders baggrund som tidligere PPR-psykolog har vi en særlig forståelse for, hvordan man bedst støtter børn og unge med særlige behov i skolemiljøet. Sammen med PPR og de anbringende myndigheder aftales skoletilbud, der matcher den enkelte unges behov, potentialer og ønsker.
Kontakt
E-mail: kontakt@foerste-skridt.dk
Mobil: +45 53 30 40 69